Der er borgermøde om planerne om at placere et midlertidigt asylcenter for uledsagede børn og unge i Grønnegården i Annebergparken. Mødet finder sted på Odsherred Teater mandag den 27. oktober kl. 19-21. Se mere på www.odsherred.dk/nyheder/borger/borgermoede-om-asylcenter-i-annebergparken.
Månedsarkiv: oktober 2014
Status på det midlertidige asylcenter i hovedbygningen
Der har i dag den 18. oktober været et gensidigt orienteringsmøde om planerne om et midlertidigt asylcenter for uledsagede børn og unge i administrationsbygningen i Grønnehaven i det centrale område af Annebergparken. Bygningen er ejet af Region Sjælland.
På mødet deltog repræsentanter fra GF-bestyrelsen og ejerforeninger i området. Gruppen besluttede at:
- udarbejde et ark med gode spørgsmål til Udlændingestyrelsen, Odsherred Kommune eller Røde Kors, evt. Region Sjælland, som skal bruges til eget brug, til borgermødet og til andre relevante sammenhænge
- undersøge visse forhold nærmere, bl.a. ved at tale med lederen af Vipperød-centret
- opfordre til at borgere i området stiller spørgsmål, hvis de har nogen, til deres ejerforeningsformænd m/k eller til grundejerforeningsformanden, som så holder hinanden orienteret
Datoen for det annoncerede borgermøde i festsalen bliver meldt ud efter Regionsrådets behandling af sagen den 6. november.
Gruppen har ikke aftalt noget nyt møde, men har aftalt at holde hinanden orienteret over e-mail.
Asyl i Annebergparken
Grundejerforeningen følger naturligvis sagen om Udlændingestyrelsens eventuelle anvendelse af dele af Annebergparken til midlertidigt asylcenter for uledsagede børn og unge. For nuværende handler det dog om få flere og mere sikre oplysninger i hus. Se også https://www.facebook.com/annebergparken.dk.