Annebergparken deltager igen i år i den årlige affaldsindsamlingsdag, som er søndag den 17. april kl. 10-13 (cirka 13, vi plejer at stoppe kl. 12 og drikke en sodavand sammen, inden vi går hjem). Kom frisk, gør en god gerning, mød dine naboer. Der vil blive bagt nogle boller og lidt kage og vil også være sodavand.
Vi samler ind i Annebergparken, i Grønnehave Skov og langs Egebjergvej fra boldbanerne og så langt syd som vi er mennesker til og orker. Der plejer desværre altid at være noget at komme efter. Tilmeld dig til GF-formanden inden 5-6 dage før, så vi ved, hvor mange sække, vi skal skaffe. Husk egne handsker.